Disqus - Latest Comments for TPetersen

Re: Din mening: Skal journalister have vaccinen? - Din mening

TPetersen — Wed, 02 Dec 2009 19:17:09 -0000

Naturligvis skal journalister vaccineres, men journalister bør først og fremmest vaccineres mod dumhed og dovenskab, og sådan en vaccine er vist ikke lige rundt om hjørnet.

Re: Din mening: Skal skatten sættes op i Danmark? - Debat

TPetersen — Fri, 16 Oct 2009 08:38:48 -0000

Det er der vist ikke tvingende grunde til. Mangler der penge på nogle områder skyldes det nærmere dårlig prioritering på andre områder.

Det er i det hele taget udtryk for dårlig prioritereing, at f. eks. ældre skal ligge på plejehjem uden at komme i bad, eller op eller blive skiftet, mens der skal føres værdikrig i Afghanistan for pengene.

Jeg er ikke modstander af indkomstoverførsler, men i højgrad modstander af, at det skal koste syv kroner, at få trillet en krone fra den rigeste familie på vejen ned til den fattigste.

Var det en indsamling til nødlidende i et uland, hvor kun 16,67% af pengene gik til de nødlidende og resten gik til indsamlernes velbehagelige livsførelse ville der for længst have rejst sig et ramaskrig.

Det kommer vel også på et tidspunkt her.

Re: Skal fodlænker erstatte tid bag tremmer? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 22:01:52 -0000

Det vil være en udmærket ide. Begyndelsen på enhver Olsenbandenfilm (hvor morsom vi end synes det er, når Egon Olsen smides ud af fængslet uden andet end en brun pakke under armen og overlades til vennerne og en masse ny kriminalitet) - er nu engang det værst tænkelige for enhver løsladt.

En velplanlagt udslusning - herunder anvendelse af fodlænker - vil være et stort fremskrid, når der nu ikke er det nødvendige antal pensionspladser og vilje til at bygge disse.

Her skal man så gøre opmærksom på, at løsladelse på prøve - også til forlænkeafsoning i hjemmet - er betinget af, at kommunen gider skaffe den indsatte en bolig, da mange mister den under afsoningen eller under retsagen, eller simpelthen ikke har en i forvejen.

Det gider kommunerne sjældent - da "de indsatte jo ikke mangler tag over hovedet, når de er i fængslerne" - som mantraet for den kommunale udstødelse og kassetænkning ofte formuleres, når der skal findes på undskyldninger.

Da fodlænkeordningen således forudsætter egen bopæl, vil det være let for kommunerne at sabotere den (det sker som sagt allerede i dag, hvor man ikke kan løslades på prøve til gaden, og kommunerne således kunstigt holder forlængst prøveløsladte i fængslerne, ved at nægte dem boliger).

Kriminalforsorgen bør derfor fremover tildeles råderet over et antal kommunale boliger, der svarer til det antal indsatte fra de enkelte kommunen som som forsorgen har, så det undgås at fordlænkeordningen kun bliver noget meget velhavende indsatte eller indsatte, der har en socialrådgiver, der har kunnet få kommunen at at betale husleje under afsoningen vil få glæde af.

Folketinget bør også kigge på reglerne for straffeattester, løsladelse og afsoning, når man er i gang.

Det er grotesk, at vi i dag har mennesker, der først skal trækkes med retssager på fem og ti år gennem systemet, så smides i fængsel før Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har talt, og som man nægter at løslade, når Menneskerettighedsdomstolen fastslår, at sagerne har været for langvarige og den idømte ubetingede straf efter praksis skal konverteres til en betinget straf.

Som om det så ikke var slemt nok, så forsætter systemet desuagtet overtrædelserne ved med fuld styrke, at bestemmer at de pågældendes straffeattester først skal regenes fra de løslades med det resultat, at mennesker kan holdes ude af samfundet - først med ti års alt for langvarige retsager, så med fem års afsoning (der i følge EMRK og praksis slet ikke skulle have fundet sted, men omgående have været gjort betinget), og så - til sidst for at stikke fingeren i øje på de pinte og plagede og dreje grundigt rundt gud bedre mig - udstyrer dem med straffeattester, der udviser straffe de aldrig skulle have afsonet, og som løber i fem og ti år fra løsladelsen, så de alt i alt effektivt kan holdes ude af samfundet i 25 år.

Det ville derfor kun klæde politikerne om man tog fat på denne skamplet på den danske strafferetspleje, hvis viljen ellers er til stede til at se kritisk og objektivt på forholdene og sig selv.

Mennesker som myndighederne udsætter for sådanne fysiske og psykiske overgreb vil naturligvis stå sig langt bedre ved at skyde dommeren allerede under første retsmøde, og så tage en 10-15 år for det. Så vil systemet nemlig automatisk frafalde den oprindelige skatte eller momssag, og så kan det hele være overstået på den halve tid.

Det vil naturligvis være at forrette bager for smed, at den tiltalte for at få en rimelig behandling skal skyde en dommer, politiker eller embedsmand, men da der kan let føres stokastisk bevis for, at det altid er en af disse tre typer (ofte i forening), der er ansvarlig for sådanne fysiske og psykiske overgreb på tiltalte og indsatte, så vil det uretfærdige måske alligevel være til at overse, og ihvert fald klart mindre, end at give dem ret til at forgribe sig på de tiltalte.

Hermed kunne man så håbe på, at de ansvarlige også vil indse en egeninteresse i at få rettet praksis og regler ind, så de befinder sig på dydens smalle sti.

Re: Din Mening: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 13:34:54 -0000

Der er masser af forbrydelser,der er værre og derfor straffes hårdere. Det er ikke kommentarerne der er ulækre, men DF's forslag.

DF går slet ikke ind for demokrati, men vil have menneskerettighederne afskaffet og have indført et flertalsdiktatur præcis som man havde i Tyskland under nazismen. Skulle det derfor blive nødvendigt at flygte til Sverige er det i så fald ikke første gang en totalitær besættelse tvinger mennesker til søge ly i Sverige.

Re: Din Mening: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 13:27:46 -0000

Man er racist, hvis man er dømt for det og ikke har angret sin forbrydelse. Morten Messerschmidt er et eksempel på en sådan karl. Intet parti i Danmark har vist så høj en andel af medlemmer, der er dømt for racisme som DF.

At advare naboerne om, at der nu er kommet DF'ere i kvarteret er at advare dem om, at den potentielle risiko for racisme er steget.

Det er vist helt i DF's ånd ... ;0]

Re: Din Mening: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 13:13:30 -0000

Naturligvis er det det. Det er fuldstændigt kontraproduktivt det vi gør i Danmark ved mennesker der har udstået deres straf.

Lad mig komme med et typisk eksempel. Klaus Riskær begik i 1997 nogle forbrydelser som man har været meget, meget længe om at få igennem systemen. Han løslades tidligst i 2013 og dommen skal efter de gældende regler fremgå af hans straffeattest til 2018 (den til brug for private arbejdsgivere), og til 2023 for (den til brug for offentlige arbejdsgivere). 26 år efter forbrydelsen er begået skal det offentlige altså fastholde ham i den - og så undrer man sig over, at der er recidiv blandt straffede.

Hvad DF har foreslået er endnu værre. Ni ud af ti sexovergreb mod børn begås af nære familiemedlemmer. Det er alt så far og mor, storebror og -søster, tante og onkel, fætrer og kusiner, bedsteforældre og husvenner børnene skal advares imod, og der skal deles billeder ud af. Og ikke tilfældige løsladte fremmede.

I virkeligheden er DF'erne måske slet ikke imod sexovergreb mod børn. De er jo tilhængere af at børn får bank som led i opdragelsen, og psykiaterne siger jo at seksuel vold ikker er mere skadelig for børn, end anden fysisk vold (hvilket bestemt også er slemt nok).

Man kan jo få den tanke, at DF'erne i virkeligheden ønsker at sikre de virkelige pædofile bedre arbejdsvilkår i familiens skød ved at kaste offentlighedens interesse på tilfældige fremmede og indgive børnene og samfundet en falsk tryghed.

Skulle det være tilfældet, så er det ikke første gang (og næppe sidste gang), at partiet siger at ville et, men at hensigten viser sig at være noget helt andet.

Re: Din Mening: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 12:45:47 -0000

Gud fader, Diogenes.

DF bør skifte navn til American Volksparti. Findes der efterhånden en eneste form for amerikansk idioti som de ikke har forsøgt at importere til Danmark under påskud af, at det skulle være udtryk for "danske værdier"?

Disse "ægte danskere" i AV (tild. DF) finder aldrig deres "ægte Danmark" og bliver tilfredse, før de bosætter sig i Alabama.

I den forbindelse er det en begyndelse, at Pia Kjærsgaard vil rejse til Gaza, men det er ikke langt nok væk fra Danmark, og der er risiko for hun kommer tilbage.

Re: Din Mening: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 12:30:00 -0000

Fremragende forslag. Så er naboerne advaret om, at der er kommet racister til kvarteret, og at risikoen for nye forbrydelser er stigende. Mærkeligt i øvrigt at DF ikke har foreslået strengere straffe for racisme.

Re: Din Mening: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 06:44:27 -0000

Eyvind Vesselbo har ret. DF skal lære at tænke sig om, før de åbner munden.

Re: Skal der uddeles løbesedler om pædofile? - Debat

TPetersen — Thu, 15 Oct 2009 06:00:48 -0000

Nu er mennesker ikke nødvendigvis pædofile, fordi de er dømt for samleje eller anden kønslig omgang med en under 15-årig. Det kan være den dømte f. eks. kun var 16 år selv på gerningstidspunktet - og nedsættes den kriminelle lavalder til 14 år, så vil også 15-årige kunne dømmes for kønslig omgang med mindreårige.

Det er ikke helt klart, hvad DF's forslag går du på. Partiet vil have mindst fire avisforsider om ugen (der går i gennem til de elektroniske medier), så det er ikke alt hvad der kommer fra den kant, der er lige gennemtænkt.

Den nuværende danske ordning fungere fint, og recidivet er mindre blandt danske secdømte end amerikanske, så med mindre man ønsker en forværring til amerikanske tilstande, så er der ingen grund til indføre DF's forslag.

Vi ved også at sexovergreb mod børn i 9 ud af ti tilfælde begås af far, mor, bedsteforældre eller andre søskende eller nært tilnkyttede til familien.

Handler det om at beskytte børnene er det altså disse personer, der skal hænges billeder op af, og børnene skal advares imod, og ikke tilfældige tilflyttende fremmede. Det skaber blot en falsk tryghed mod fremmede, der alligevel ikke er sandsynlige sekforbrydere overfor børnene, mens det giver fritspillerum og fjerner mistanken fra dem børnene skal være på vagt overfor, nemlig de voksne i deres egne nære relationer.

I Danmark forbyder vi ikke sexdømte at bosætte sig i nærheden af børnehaver, skoler, kvindehjem osv. Vi forbyder dem, derimod så længe de er løsladt på vilkår, at tage ophold blandt f. eks. børn. Det giver bedre mulighed for et normalt liv, at man godt må gå forbi en skole eller børne have, men ikke må tage ophold i umiddelbar nærhed af den.

Al erfaring viser i øvrigt også, at jo mere normalt et liv vi gør det muligt for løsladte at få efter afsoning - principielt skal de jo have et helt normalt liv, når de har udstået deres straf - jo mindre recidiv er der sandsynlighed for.

Vi tvinger dem på mange måder vi til at forsætte kriminalitet, hvis vi gør det umuligh for dem at få et normalt liv ved at de skal trækkes med straffe attester 10 og 20 år efter en forbrydelse er begået, eller de skal pålægges andre syge restriktioner.

Til sidst må jeg sige, at DF's forslag ud over at være kontraproduktivt og fjerne fokus fra de potentielle sexforbrydere (de nære medlemmer af familien), så virker en kende dobbeltmoralsk.

Da indvandrere og efterkommere i sin tid smed Pia Kjærsgaard ud af Nørrebro var det netop fordi hun er notorisk racist, og man man ønskede at beskytte sig mod hendes hate speak og andre ulovligheder.

Også Morten Messerschmidt og andre DF'ere har fået vist vintervejen, fordi folk ikke vil udsættes for racistiske forbrydelser, og de mener, der er øget risiko for de vil blive det, når det er notoriske vaneracister som de nævnte, der begynder at tale offentligt.

Logikken er f. s. v. klar. Vi ansætter heller ikke pædofile i børnehaver eller pyromaner i brandvæsnet, men det kan godt undere, at DF er så indædte modstandere af, at de ikke må spræde racistisk propaganda, når de så gerne vil beskytte børn og voksne mod forbrydelser.

Re: Din mening: Skal den kriminelle lavalder s�es? - Debat

TPetersen — Wed, 07 Oct 2009 08:53:05 -0000

Fængselsinspektør Hans Engbo har ikke ret i, at børn skal have de samme rettigheder som voksne.

Børn skal netop ikke have retten til at nægte at udtale sig, og få at vide at alt, hvad de siger vil blive brugt imod dem.

Børn skal derimod trygt kunne snakke med voksne, og fortælle dem, hvad der er sket, så de kan få den hjælp de har brug for.

Der er ingen ide i, at begynde at lære børn, at jo bedre de er til at lyve og nægte, jo mindre sker der dem.

Re: Kronik: Lige lovlig ulydigt - Kronikker

TPetersen — Mon, 05 Oct 2009 06:59:58 -0000

Først og fremmest er det vel din egen dovenskab du gaber over. Både Fischers kronik og mit svar er på ca. 1300 ord, og altså lige lange.

Re: Forsvarschefen kunne kun g� Ledere

TPetersen — Mon, 05 Oct 2009 04:59:54 -0000

Jeg tror du blander tingene sammen. Oversættelsen til DR blev sendt af ministerens egen spindoktor, Winther. Oversættelsen til BT blev sendt af ministerens egen kommunigaktionschef, Sønderskov.

Ministeren oplyser selv ikke at have sendt noget til nogen, bort set fra en kærlig tanke til sig selv om, at han i sit næste liv hellere vil være pædagog.

Re: Din mening: Skal vi 'tre forbrydelser og du er ude'-straffe i DK? - Debat

TPetersen — Sun, 04 Oct 2009 18:03:47 -0000

Og hvis du stiller et tomt glas ved siden af når du begynder, og lægger en ti'er i hver gang du dobler op, så har du til en vogn hjem, når glasset er fuldt - og har sikkert også brug for det.

Re: Forsvarschefen kunne kun g� Ledere

TPetersen — Sun, 04 Oct 2009 17:17:21 -0000

Jeg kan godt være bekymret for, at der mangler et lag eller to i analysen.

Problemet bag det hele er muligvis, at danske soldater er mere involveret i f. eks. tortur, end man officielt ønsker at være ved.

Vi kan ikke tale om det. Gør vi det, så indrømmer vi, og gør dermed danske soldater til gengældelsesmål. Bliver soldaterne taget i en konkret situation, så må derlægges afstand, og slås hårdt ned.

Der er et spor i Hummel-sagen, i kritikken af Guldbrandsens film, og ønsket om at få omtalen af operationer i Jæger-bogen i Afghanistan bremset under hensyn til det kan være skadeligt for den verserende retsag og de udsendte soldaters sikkerhed, der peger imod, at ønsket grundlæggende er formuleret på regeringsniveau, og ikke blot i et fagministerium.

Gades nølen med at iværksætte de nødvendige undersøgelser kan måske også understøtte det.

Jeg er desværre slet ikke sikker på, at Gade og Sloth Jørgensen er underløbet af en syg kultur. Jeg er bange for de er en aktiv del af den, og den rækker højere op, og i bund og grund handler om, at regeringen mener, at det danskerne og fjenden ikke ved - det har de ikke ondt af - og derfor har de ikke godt af at vide for meget om noget som helst. Det kan kun begrænse regeringen og dens styrkers handlemuligheder.

Grundlæggende handler det vel om, hvorvidt man overhovedet kan føre krig under demokratisk kontrol, og om hvorvidt Danmark overhovedet bør føre i krig (hvis det ikke kan underlægges demokratisk kontrol), med mindre vi bliver angerbet på vores eget territorium.

Re: Din mening: Skal vi 'tre forbrydelser og du er ude'-straffe i DK? - Debat

TPetersen — Sun, 04 Oct 2009 08:39:59 -0000

- Det har de nok, selvom der er nyheder nok at skrive om.

"Sangeren" i nazirockbandet Daneskjold, Carsten Ovesen, er f. eks. meldt til politiet for kønslig omgang med en partikammerarts 12-årige datter.

Relationen mellem de to har ikke været helt ideologisk korrekt, da man i nazistpartiet mener der skal være dødsstraf for sex med mindreårige, og således har fået røde ører, da flere medlemmer gennem længere tid har kendt til forbindelsen mellem de to.

Det er særligt farven på de røde ører, man ikke bryder sig om i nazistpartiet, hvor man til hver en tid havde foretrukket en sort samvittighed.

Så det er formentlig derfor man ser dem rende rundt på debatsiderne med højre arm i vejret, så ingen skal tro de står og klør sig på bollerne.

PS.:

Cartsen Ovesen er vist smidt ud af nazistpartiet og Daneskjold i forbindelse med anmeldelsen.

Kilder tæt på den mest ekstreme og voldelige yderste del af den danske venstrefløj (læs Kirkeasyl) mener at vide at nazirockbandet Daneskjold (der nu har skiftet navn til "Ravnebanner") derfor skal have ny sanger, og gerne ser det bliver en eller flere kvinder.

Sørine Gotfredsen, Louise Frevert, Inger Støjeberg, Katrinerne Winkel-Holm og Lilleør og Søren Pind og Marlene Harpsø skulle således være blandt de mulige kandidater.

Re: Berlingske Debat giver dig mulighed for at kommentere p�ktuelle emner og debatter - Berlingske.dk

TPetersen — Sun, 04 Oct 2009 05:42:15 -0000

Det er vist aldrig sket tidligere at OL er blevet afholdt af en by med knap 1 mil. indbyggere. Jeg tvivler på vi magter det.

Re: Kronik: Lige lovlig ulydigt - Kronikker

TPetersen — Sat, 03 Oct 2009 17:07:53 -0000

Jeg vil nok hellere sige, at to-kammersystemet virkede som en reaktionær bremse på lovsjusk osv.

Det begrænsede ikke flertalsdiktaturet i sig selv. Selvom vi får indført stemmeret uafhængigt af om man er mand eller kvinde, og betaler skat eller ej, eller modtager offentlig hjælp og herigennem rent nominelt får begrænset en del af diktaturet.

Selve flertalsdiktaturet opstår ved, at der blandt en gruppe frie og lige mennesker, der ingen ret fra nogen eller noget som helst kan aflede til at bestemme overhinanden, pludseligt opkaster sig et flertal som påstår, at det legitimt har indført flertalsafgørelser som beslutningsform, og derfor kan straffe enhver der ikke adlyder deres bestemmende.

Historisk er ved vi godt at Kongen blot overdrager hans enevældige illegitime diktatur til et ligeså illegitimt flertalsdiktatur, og det så er denne fejl vi må forsøge at udbedre gennem grænser for flertallets bestemmende som flertallet ikke selv kan fastsætte efter for godt befindende.

Re: Kronik: Lige lovlig ulydigt - Kronikker

TPetersen — Sat, 03 Oct 2009 15:17:01 -0000

Du har da efter min mening fat i noget af det rigtige - men drop "højre/venstre-orienteringen".

Det helt principielle er at lige så lidt som vi kan aflede en ret for nogen til at bestemme over andre fra Gud eller naturen, så kan flertallet heller ikke afleden en ret til at bestemme over mindretallet fra noget som helst.

Retten til, at et flertal kan bestemme kan kun komme fra samtlige dem, der bestemmes over - ellers har flertallet ingen ret.

Den ret vil vi også gerne give flertallet - men der må være grænser ingen tør give et flertal ret til hvad som helst.

Det var hvad man glemte, da vi fik Grundloven. Kongen "Grundlovens giver" gav magten over "folket" til "folkeflertallet" uden, at han lod hele folket blive enige om, på hvilke vilkår flertallet kunne få lov til at bestemme og de gav tilladelse. Uden overdrivelse indførte han et vaskeægte flertalsdikatur.

Vi så i Tyskland hvad et sådant kunne udrette. Jøderne og mange andre havde natruligvis al mulig ret til "civil ulydighed", til "oprør" til "revoultion".

Problemet er, at man ikke kan indføre flertalsafgørelser ved hjælp af en flertalsafgørelse uden at undertrykke nogen (som man ingen ret har til at undertrykke).

Flertalsafgørelsen må nødvenligvis indføres i fuld enighed. Det vil føre til at flertallet ikke får ubegrænset ret til at bestemme hvad som helst, men sådan må det være.

Og konsekvensen er, at sætter flertallet sig så alligevel ud over denne grænse, så har vi ret til oprør, civil ulydighed og revolution (alt efter hvor alvorligt et overgreb der er tale om).

Re: Kronik: Lige lovlig ulydigt - Kronikker

TPetersen — Sat, 03 Oct 2009 11:38:39 -0000

Jeg er ikke sikker på jeg har forstået, hvad du mener. Det jeg skriver om er den civile ulydighed - hvornår vi med sikkerhed har ret til at udøve den (den ulydighed du ikke kan miste retten til).

Det er muligt han kan skubbe grænserne yderliger, men det har ikke været mit ærinde. Mit ærinde har mere været at sige hvad vi med sikkerhed kan tillade os.

Det jeg siger er f. eks. , at der hvor flertallet er efter et mindretal på en sådan måde, at mindretallet aldrig ville have afgivet tilladelse til flertalsbeslutning, hvis de var spurgt a priori (tag f. eks. jøderne i Tyskland), så har er det berettiget med civil ulydighed.

Statsmagten mister så at sige sin legitimitet, når den overskrider grænserne for mindretalsbeskyttelse, som de f. eks. er givet i EMRK.

---

Den konkrete sag med Kirkeasyl må man efter min mening således mene, at dansk udlændingepolitik og hjemsendelsen af de 282 er et brud på EMRK, hvis den præsterede civile ulydighed skal kunne forsvares.

Omvendt kan man som f. eks. Leif Bork Hansen også mene, at enhver forskelsbehandling mellem egne og andre statsborgere betyder, at statsmagten ikke har legitimitet til at bestemme over dem den gør, men det er så ikke mit synspunkt.

Du efterlyser en grænse, og det kan jeg følge dig i. Problemet er, at man ofte ikke somdre mellem om den lov du nægter at adlyde, er en legitim og legal lov (en sådan lov er det efter min opfattelse kriminelt ikke at følge), eller om den lov du nægter at adlyde er en lov der ikke er legitim eller legal eller mangler begge dele.

En sådan "lov" er det efter det efter min opfattelse kriminelt at forsøge at gøre gældende, og påkrævet ikke at følge.

Oppositionen må uanset hvor stor eller lille den er, kunne vise eller sandsynliggøre, at flertallet har overtrådt en grundlæggende forudsætning for at alle i samfundet vil kunne give tilladelse til at der kan anvendes flertalsfagørelser, hvis den vil påberåbe sig ret til civil ulydighed.

Re: Din mening: Skal vi 'tre forbrydelser og du er ude'-straffe i DK? - Debat

TPetersen — Sat, 03 Oct 2009 08:34:19 -0000

Men ikke længere tid end nødvendigt.

Re: Kronik: Lige lovlig ulydigt - Kronikker

TPetersen — Sat, 03 Oct 2009 05:57:16 -0000

Tanker om civil ulydighed (retten til at ignorere herskerens befalinger og retten til at gøre oprør) går længere tilbage end Jean Fischer lader ane, og har sine rødder i antikken og forsøget på at retfærdiggøre tyranmordet.

Selvom det først er i 1849, at David Thoreau udmønter termen "civil disobidience", så er selve forestillingen om borgernes grundlæggende rettigheder overfor statsmagten og den 2.500 årige systematiske diskussion heraf en del af vores kultur i vesten - og en helt uomgængelig del af den vestestige kanon. Jean Fischer virker desværre noget fremmedgjort i forhold hertil.

Ret til oprør er således en del af de tyske delstaters forfatninger (som det f. eks. står i Hessens forfatnings § 147, så er det "enhver borgers ret og pligt at modsætte sig offentlig magt udøvet i modstrid med forfatningen" eller som det står i den amerikanske uafhængighedserklæring, at regeringer er oprettet for at sikre "retten til liv, frihed og stræben efter lykke".

Udvikler en amerikansk regeringen sig så således, at den "hindrer disse formål, da har folket ret til at afskaffe den og indsætte et nyt styre baseret på de grundsætninger ... som synes bedst egnet til at sikre tryghed og lykke", hedder det videre i Uafhængighedserklæringen.

Styret bygger altså på en kontrakt mellem "folk" og "regering", eller i hvert fald på folkets samtykke, og en sådan aftale ellet et sådant samtykke kan opsiges eller trækkes tilbage af folket, hvis forudsætningerne for det brydes.

At man har ret til ulydighed og oprør, når statsmagten bryder de grundlæggende forudsætninger for dens styrer er der således næppe nogen, der vil være uenige i.

Det er faktisk et "gammelt" synspunkt, der har 2.500 år på bagen, og det har i den udgave de fleste opfatter forholdet på i dag - som et resultat af oplysning og den borgerlige revolution - en 300 år på bagen.

---

Men dette syn er og kan der rejses vægtige indvendinger imod.

Det giver så at sige en kontraktsretslig oprørsret til "folket", men det besvarer ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til oprør - om hvem, der hvordan og hvornår, kan tale og handle på vegne af "folket".

Udgangspunktet for en kritik af 1700-talssynspunktet ligger også i antikken - i Euripides spørgsmål om, hvorfor der skal være forskellige regler for grækere og barbarer.

Euripides åbner med sit spørgsmål op for selve menneskerettighedstænkningen, for det forhold, at vi alle er har krav på ens rettigheder, og ingen kan gøre særlige rettigheder gældende uden at kunne vise hvor de har dem fra.

Dette forhold står også centralt i dag og kaldes i klassisk forstand for "legitimitet". dvs. at en ret til at bestemme over noget eller nogen (f. eks. ved at give love) må komme fra noget højere end det selv. Det må kunne afledes fra en højere ret.

Således kommer vi hurtigt til det resultat, at vi hverken fra Gud eller naturen kan aflede en ret for mennesker til at bestemme over hinanden, og at vi må konstatere, at når vi så alligevel kan se at de gør det, så er det illegitimt, da det ikke kan afledes fra noget højere.

Dette resultat kommer til at virke som en kritik af 1700-talstænkningen, fordi vi - når vi ikke kan aflede en ret for nogen til at bestemme over hinanden - så heller ikke kan aflede en ret for flertallet til at bestemme over mindretallet.

En sådan ret er jo ikke bare en ret flertallet kan indføre af sig selv, ved eget beslutning. Det bliver den ikke legetim af. Det får flertallet den nemlig ikke fra noget højere end sig selv af.

Det må derfor hurtigt være klart, at det eneste sted flertallet legetimt kan hente en ret til at bestemme over mindretallet fra er fra mindretallet selv, dvs. fra os alle, da vi jo alle risikere at komme i mindretal på et eller andet tidspunkt, og således a priori må tiltræde at flertallet skal have lov til at bestemme, hvis dets bestemmende skal kunne forlegnes med legitimitet.

Det vil vi heller ikke have problemer med, hvis flertallets ret til at bestemme begrænses, så ingen behøver at frygte for liv og frihed ved at komme i mindretal.

Med andre ord vil vi ubekymret overlade det til flertallet at bestemme, hvis flertallet kan fastholdes på, at alle til hver en tid har lige og umistelige rettigheder, og ingen f. eks. kan smides i fængsles uden en retfærdig rettergang osv. osv.

Hermed har vi ikke ændret radikalt på 1700-tallets tænkning om en kontrakt mellem stat og folk, men har gjort det klart, at "folket" nærmere er en befolkning, der består af borgere og individer, og hver enkelt af disses samtykke til anvendelse af flertalsafgørelser er nødvendigt for at sådanne kan betragtes som legitime (og hermed at flertallet legitimt kan kræve at nogen skal rette sig efter dets beslutninger).

I praksis kan vi naturligvis også godt se, at vi ikke hver eneste gang noget skal afgøres kan indhente hver enkelts tilladelse til brug af flertalsafgørelser, men at vi må forlige os med, at flertallets bestemmende godt kan forlegnes med en vis legitimitet, hvis det til hver en tid overholder en rettighedsbeskyttelse af mindretallet og enhvers rettigheder, der er så god, at ingen kan have rationelle grunde til at modsætte sig flertallets bestemmende.

Hermed er vi også ved vejs ende i første omgang.

Vi kan nu sige, at enhver har ret til oprør og civil ulydighed, hvis flertallet overtræder de ukrænkelige rettigheder og den mindretalsbeskyttelse, der er sleve forudsætningen for flertallets legitime bestemmende.

---

Ovenstående er f. s. v. et koncentrat af de analyser vi måtte foretage af de vestlige staters forfatninger efter 2. Verdenskrig.

Sagen var jo, at nazisterne på demokratisk vis havde vedtaget love, der sendte uønskede i i udrydelseslejre - uønskede, der aldrig ville have givet tilladelse til flertalsbeslutninger, hvis ikke de netop havde været beskyttet mod præcis den slags overgreb.

Yderligere måtte vi jo erkende, at der var tale om en systematisk fejl. At det, der var sket i Nazityskland kunne ske i en hvilken som helst europæisk stat.

Under de borgerlige reovultioner havde monarker afgivet den magt de havde tilrøvet og undertvunget sig til et "folkeflertal", hvis ret til at træffe afgørelser ved flertal intet højere kunne afledes fra, da flertallet jo ikke selv med legitimerende virkning kunne beslutte det, eller monarken kunne, da han slet ikke på legetim vis var rådig over det han overdrog (nemlig magten).

Sagt på den anden måde, så hensvævede de europæiske parlamenter altså et sted mellem vanhjemmel og brugstyveri, når de udøvede den magt de havde i henhold til de af monarkerne givne forfatninger.

Løsningen herpå blev som bekendt tilfrædelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis formål er at legitimere brugen af flertalsbeslutninger (for derigennem at styrke demokratiet), ved at sikre en af den enkelte statsmagt uafhængig mindretalsbeskyttelse, der er så god, at ingen borger bør kunne have rationelle grunde til at modsætte sig flertalsbeslutninger.

Sammenfattende må vi derfor sige, at "civil ulydighed" altså nægtelse af at overholde en lov i den grad kan retfærdiggøres, hvis loven er udtryk for, at flertallet har overskredet det råderum hvor indenfor det har ret til at anvende flertalsbeslutninger, hvilket det jo har overskredet, hvis loven på en eller anden måde tilsidesætter den mindretalsbeskyttelse (f. eks. EMRK), hvis overholdelse er selve grundlaget for flertallets legitime ret til at give love.

Ret til civil ulydighed er således noget man kan mangle, hvis minretalsgarantierne er opfyldt, men ikke noget man kan miste, hvis de ikke er det.

Det man derimod kan miste er at kunne påberåbe sig at være et legitimt flertal, hvis love på legitim vis kan kræves fulgt.

Når det beklageligvis kan lykkes Jean Fischer at komme til et andet resultat, så skyldes det at han ikke formår at sondre mellem flertalsdiktaturet og det legitime demokrati - og det er beklageligt her i 2009.

Re: Opinion: Politiken har stadig beg� tyveri - Kommentarer

TPetersen — Wed, 30 Sep 2009 17:25:42 -0000

Kunne man forestille sig, at den radikale profet Türkghar Said Enfhardhen har infiltreret Berlingske Tidende?

Man skulle tro det efter at have læst dagens forsidehistorie (30-09-09). En hemmelig rapport fra politiet afslører, at de kriminelle får fri bane, når politiet skal passe på de mange fornemme udenlandske gæster.

Den slags oplysninger skulle man så tro, at medier der ønsker at støtte den herskende samfundsorden og den private ejendomsret ville gå stille med, muligvis slet ikke offentliggøre for ikke at give fjenden - de kriminelle - for mange gode ideer.

Men nej. Ytringsfriheden er selvfølgeligt vigtigere, end den slags smålige hensyn, og man aner at Flemming Rose og Türkghar Said Enfhardhen således må have fået ansættelse på Berlingske Tidende.

Hvis ikke, så er det vist ikke for meget at konkludere, at Berlingskes kritik af Politiken er et hult drøn af de større.

Re: Opinion: Grove p�ande fra Berlingeren uden grundlag - Kommentarer

TPetersen — Wed, 30 Sep 2009 06:09:59 -0000

Helt korrekt!

Re: Opinion: Grove p�ande fra Berlingeren uden grundlag - Kommentarer

TPetersen — Wed, 30 Sep 2009 06:07:02 -0000

Du skal formentlig være glad for at Tøger S ikke tillægger dig retsevne, eller regner dig for noget, der kan sagsøges.